I et 530.000 km stort bjergrigt områd i Mellemøsten lever der et gammel og historiske nationalitet som hedder kurdere. De har gennem årtusinder levet i et område, som dækker dele af Tyrkiet, Iran, Irak, Syrien og lidt af Armenien.

Kurdisk sprog er i familie med de indo-europæiske sprog. Det kurdiske sprog har flere dialekter.

Den kurdiske musik er af sin natur folkelig. Omstændighederne omkring dennes opståen og udvikling er ofte meget forskelligt og anderledes, som gør det svært at fastslå tidspunktet. Oprindeligt blev det rent vokale sanger ofte komponeret af kvinder, som ønskede at give udtryk for deres følelser og sorg, eller mere sjældent, glæde. Sangene kunne også føddes under dikt-konkurrencer, som unge mænd og kvinder udtrykker deres følelser, under bryllupper, fester, nytårsdage (Newroz).

En sang kunne også være en reaktion på en tragisk hændelse.

Helte- og kampsange

På grund af krigens centrale betydning i det kurdiske historie, findes der et meget stort antal sange som handler om krig og denns  konsekevencer.

Det er således gennem disse sange, som de kurdiske børn lærer deres folks historie, og især den der har fundet sted i de sidste to-hundrede år. De fleste sange er tilegnet dem som har kæmpet for fred og frihed.

Kærlighedssange

De kurdiske sange handler først og fremmest om ulykkelig kærlighed, kærlighed som forhindres af de utallige regler.

Ofte har en kærlighedssang tidligere været en enkel dialog, som blev fremsynget under et møde mellem en ung mand og pige. Et hurtigt øjekast, et hurtigt mærkbar smil på den unge piges læber ved mødet udenfor, på en bjergbestigning eller på landevejen, genspejlede lidelserne i disse sentimentale sange, som er fulde af længsel og nostalogi, som sendes over bjerge og dale til den elskede.

Dans og underholdningssange

Kurdiske danse udføres som regel med kvinder og mænd. Det kommer an på hvilken dans  der udføres, holder den mandlige og kvindelige danser i hinanden med lille-fingeren eller hånden, eller så lægger de deres hænder på sidemandens skulder.